Jeg har igennem mange år haft et TSH-tal på 4-5. Lægerne har ikke villet behandle mig
Hej
Jeg er en pige fra Danmark - jeg håber I kan hjælpe mig.
Jeg har fået målt TSH til 10.30 og jeg skal nu have det målt igen. Lægen mener at prøven er fejlagtig, fordi den er taget kl. 20.30 om aftenen. I november måned var mit TSH tal på 3,97.
Er der nogen af jer der ved om det kan svinge så meget i løbet af døgnet?
Jeg har igennem mange år haft et TSH-tal på 4-5, men lægerne har ikke villet behandle det fordi det er så tæt på "normalværdien". Men jeg har rigtigt mange symptomer : TRÆTHED, koncentrationsbesvær (føler mig nærmest senil), maveproblemer/ekstrem oppustethed/
forstoppelse/kvalme, lidt hævede øjne og, det er så slemt at jeg har været nødt til at få en vikar på mit arbejde.
Jeg HÅBER næsten at lægen vil prøve at sætte mig i behandling for at se om det kan hjælpe.
Mit T4 tal er 68 nmol/L og T3 1,71 nmol/L - min læge siger at disse tal ikke er forkerte nok til at jeg skal i behandling.
Jeg begyndte pludselig at få forhøjet Prolaktin i 2002, og får nu Dostinex (Cabergoline) piller for at sænke det.
Jeg har et TSH-tal på 4-5 men er ikke i behandling (min læge mener ikke det er højt nok).
Jeg har tit tænkt om der var en sammenhæng, da jeg har rigtigt mange symptomer som ikke kan forklares af prolaktinet (ifølge lægerne) -
træthed, kvalme, koncentrationsbesvær, maveproblemer osv.. Da jeg fik konstateret forhøjet prolaktin havde jeg ikke haft menstruation i 4 år og der kom mælk fra mine bryster. Jeg fødte og ammede min søn til 2000 - og havde altså mælk i brysterne i et par år herefter.
Bare lige en kommentar - ja måske er der en sammenhæng..
Jeg håber på at jeg kan få overtalt min læge til at prøve at sætte mig i behandling, måske det også vil kunne have indflydelse på det forhøjede prolaktin.
Er der nogen der kan hjælpe?
Hvad skal jeg gøre - jeg vil jo heller ikke sygeliggøre migselv overfor lægen hvis der ikke er grund til det.
Håber i kunne forstå mit danske.
Tak for venligheden og et super godt forum!
Med venlig hilsen
Gitte
Stofskifteudredning og sygemelding. Lavere blodtryk og puls
Hej
Jeg går p.t. sygemeldt p.g.a. maveproblemer som man ikke har kunnet finde årsagen til. Undervejs i udredningen fik jeg målt et TSH tal til 10.30, som jeg nu skal have målt igen.
MEN nu er jeg blevet ringet op af kommunens sygedagpengekontor som siger at der ikke er belæg for at jeg er sygemeldt, ifølge de oplysninger der står i journalen. Mine symptomer er kvalme, TRÆTHED/kraftesløshed, forstoppelse, koncentrationsbesvær, osv.. men det er åbenbart som om at disse symptomer ikke er "slemme" nok...
Nu har jeg fået "respit" indtil der er svar fra de nye blodprøver, men jeg spekulerer da lidt på om man vil anerkende stofskifteproblemer som grund nok til at man har svært ved at passe sit job.
Jeg frygter jo også lidt, hvis TSH er faldet, at jeg skal kæmpe for at få anerkendt f.eks. et tal på 5-6 (som det før har lagt på), som "vigtigt" nok at prøve at sætte mig i behandling for (behandling er næsten mit eneste håb p.t.).
Er der andre af jer der er havnet i denne rædselsfulde situation - at man er syg uden at der findes tilstrækkelige "målbare" beviser for det? (og at lægen snakker om normale stofskifteprøver selvom man ikke føler sig normal?).
Er der andre der har erfaringer med at komme i behandling som "forsøg" selvom stofskiftetallene ikke er alarmerende (læs: fra 4 og opefter..)? Altså hvor nemt var det at få lægen overtalt og har behandlingen haft en -positiv - effekt?
Har andre af jer oplevet lavt blodtryk?
Jeg har altid haft tendens til forhøjet blodtryk (130/95), men har de seneste måneder oplevet at det nu ligger på omkring 105/70. Samtidig har jeg oplevet at min puls er blevet væsentligt lavere - nogle gange på 55 i minuttet i hvile (plejede førhen at være på ca. 80-90).
Har andre af jer også oplevet lavere blodtryk/puls efter stofskiftediagnosen?
Mvh. Gitte