Medicinalindustri kæmper mod kosttilskud

Frihed og ansvar – eller tvang og topstyring - er EU og Danmark på vej fra 2005 til 1984?

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har den 4. februar 2005 under et møde i Hørsholm udtalt: "Jeg er liberal. Jeg ønsker, at det enkelte menneske får så stor en grad af frihed som muligt til at bestemme over sit eget liv. I praksis betyder det blandt andet, at den enkelte skal have valgfrihed mellem måden at klare tingene på. Det skal aldrig blive systemerne, som bestemmer".

Hvordan rimer dette med Fødevarestyrelsens og nu Lægemiddelstyrelsens korstog mod kosttilskud og naturlige midler samt fødevarer med stor betydning for opretholdelse af sundheden? Det har intet med liberalisme at gøre, men med overvågning af befolkningen på et område, hvor der ikke er nogen fare for folkesundheden. Tværtimod.

40% af indlagte bliver fejlernærede eller underernæret, men vi må ikke selv vælge vores kosttilskud...

De store dræbere er fejl og ulykker på sygehusene, bivirkninger af lægemidler, der ifølge den amerikanske lægeforenings eget blad trods korrekt dosering nu er den fjerde største dødsårsag, tobaksrygning, alkohol og den enorme mængde af andre kunstige kemiske stoffer, som belaster os alle i vores hjem, på arbejdspladserne, i maden, luften og i vandet, vi drikker. Tobakken koster alene 12.000 dødsfald i Danmark årligt, mindst 25 gange så mange som i trafikken. Alligevel sker der ikke noget fra myndighedernes og de fleste lægers side. Vi har frihed til at slå os selv ihjel med tobakken, men ikke med kosttilskud, der i årevis ikke har givet blot et enkelt dokumenteret dødsfald.

Det er utroligt, at regeringen og Fødevarestyrelsen i en tid, hvor der skal spares, vælger at bruge mange penge på en overvågende og aggressiv kosttilskudsgruppe, mens der ikke er penge til en ordentlig overvågning af dyrevelfærd, forskning, fødevaresikkerheden og hygiejnen på steder, hvor fødevarer håndteres. Apropos hygiejne, så koster infektioner på sygehusene mindst en milliard kroner om året, og en væsentlig grund er dels, at læger og sygeplejersker ikke vasker deres hænder, og dels at 40 procent af de indlagte fortsat bliver fejlernæret eller underernæret under indlæggelsen.

Danmark er nu værre stillet end de nogen sinde har været i "Forbuds-Sverige"

Man får mindelser om Fagre nye verden, og om 1984, hvor Big Brother holder øje med alle, der kan tænke, og lader resten af befolkningen drikke og spise sig ihjel foran fjernsynet. Danmark er ikke længere et liberalt frihedssamfund, men et overvågnings- og kontrolsamfund. Vi har altid ment, at Sverige var værre, men det passer ikke. Demonstrerer man mod noget, kan man risikere at havne på den sorte liste.

Vi må se i øjnene, at penge styrer verden, og at der er kræfter, først og fremmest i medicinalindustrien og fødevareindustrien, der påvirker politikere og embedsmænd til at undertrykke viden om naturlige sundhedsmidler, med henblik på at holde folk i uividenhed om dem. På den måde bevares illusionen om, at sygdom skyldes mangel på medicin, og medicinalindustriens enorme indtjening til aktionærerne samt store eksportindtægter.

En del af forklaringen på den besynderlige fødevarelov i EU og Danmark dukkede op for nylig, hvor vicepræsident for EU-Kommissionen, Günter Verheugen, advarer om, at medicinalindustrien i Europa er truet og under pres fra især USA. Vi udvikler for få nye lægemidler i EU. Hvad der ikke blev udtalt var, at flere af de store ”sællerter” har vist sig at være livsfarlige.

Lægevidenskab og ernæringsvidenskab er i mange tilfælde mere skab end viden...

Hormonbehandling af kvinder efter overgangsalderen har vist sig at øge kvinders risiko for kræft, blodpropper og demens. Forskning igennem 25 år havde ellers vist, at hormonerne var gavnlige, men to store uafhængige undersøgelser afslørede, at denne forskning var styret af medicinalindustrien og viste noget forkert. Det er ved at blive klart, at både lægevidenskab og ernæringsvidenskab i mange tilfælde er mere skab end viden, og at man kun kan stole på omkring ti procent af den. Penge styrer resten.

Ernæringsforskningen i Danmark er domineret af fødevareindustrien, der med sine økonomiske bidrag tilblandt andet Institut for Human Ernæring og Ernæringsrådet har kunnet få de resultater, de ønsker. For eksempel er det direkte løgn, at sukker ikke er skadeligt i de mængder den danske befolkning bruger sukker. Mælk er ikke gavnligt for voksnes knogler, tværtimod. Det er kun i lande, hvor man drikker mælk, at man finder knogleskørhed udbredt. Anbefalingen om at spise fedtfattigt er også forkert. I de lande i Europa, hvor kvinderne spiser mest fedt, er de mest slanke og lever længere, og de sunde, essentielle fedtsyrer er vigtigere end vitaminer.

Anti-depressive midler øger risikoen for selvmord, mens der kun er få bivirkninger af urteprodukter

De antidepressive SSRI-præparater har vist sig at øge risikoen for selvmord, ændrer folks karakter, så de kan blive farlige, og desuden virker de ikke på svære depressioner. De virker dårligere end hypericum perforatum (prikbladet perikum), som kan købes i håndkøb og kun har få bivirkninger.

De kolesterolsænkende statiner, som i dag bliver ordineret til en meget stor del af befolkningen, øgerrisikoen for hjertesvigt, kræft, demens og muskelproblemer mm., og for lavt kolesterol er direkte farligt, især for ældre. Gigttabletter af typen NSAID har en masse bivirkninger, blandt andre blodpropper, mavesår, tarmsår, blødninger, nyreskader, dårlig immunforsvar, og der dør skønsvist dobbelt så mange i Danmark om året på grund af disse lægemidler, som der dør i trafikken. Desuden øger de risikoen for, at brusken i leddene bliver nedbrudt. I modsætning hertil er det naturlige sammensatte sukkerstof glukosamin med til at opbygge brusk og dæmpe smerter i leddene. Dette stof findes i kroppen i forvejen samt i grønt og frugt af høj kvalitet. Glukosamin blev gjort til et lægemiddel på foranledning af Fødevarestyrelsen, selvom det er et fuldstændig naturligt stof, der også har betydning for tarmslimhinden og hjernen mm.

Samlet bløder medicinalindustrien sundhedsvæsenet for så mange penge, at der ikke er råd til at opretholde en ordentlig kvalitet i patientbehandlingen på andre felter, og at vedligeholde maskineri og instrumenter. Det er for eksempel en væsentlig årsag til amternes dårlige økonomi.

Lægemiddelstyrelsen styret af medicinal industrien?

Det forekommer, som om politikerne holder hånden over medicinalindustrien, fordi den har en stor eksportog dermed giver gode indtægter til Staten og mange arbejdspladser. Det er oplagt, at Lægemiddelstyrelsen skeler til det amerikanske FDA (Food and Drug Administration), som for nylig er blevet afsløret som dybt korrupt og styret af medicinalindustrien. Blandt andet blev en ansat i den danske Lægemiddelstyrelse fyret, fordi hun satte spørgsmålstegn ved, om medicinalfirmaet Lundbeck’s nye antidepressive middel havde en bedre virkning end deres tidligere, som nu ikke længere var patentbeskyttet.

Men Günther Verheugen finder altså medicinalindustrien så truet, at han vil skabe et medicinforum på topniveau, så EU fortsat skal være en ledende spiller på den farmaceutiske udvikling, og næsten ti procent af EU’s samlede udgifter skal gå til at støtte den.

Harmløse og endog virksomme vitaminer, mineraler og urter skal nu være lægemidler...

For medicinalindustriens trivsel er det en fare, at en stor del af befolkningerne bruger kosttilskud, urter og naturmedicin og har stor glæde af dem. Ellers ville de jo hurtigt holde op med dem. Derfor har medicinalindustrien infiltreret og betaler møderne i Codex alimentarius, der er FN’s og WHO’s organ for fødevaresikkerhed, så hvad har Codex egentlig med medicin at gøre? Desuden drives der en kolossal lobbyisme i Bruxelles for at påvirke politikere og embedsmænd til at understøtte kampen mod kosttilskud og urtemedicin. Resultatet er EU’s Fødevarelov og Lægemiddellov og de deraf følgende danske love, der siger, at alt, der kan forebygge lindre eller helbrede skal betragtes som lægemidler. Danmark overfortolker derefter Fødevareloven, så endda kosttilskud med fysiologiske funktioner skal registreres som lægemidler. I modsætning hertil har Tony Blair udtalt, at reglerne i Kosttilskuddirektivet er helt ude af proportioner med den risiko, som kosttilskud indebærer.

Mange kosttilskud bliver nu forbudt, da ingen producenter, udover lægemiddelindustriens, har råd til at udarbejde den dokumentation, der er nødvendig for at få dem registreret som lægemidler. De kan heller ikke få investeringen hjem, da de naturlige midler ikke kan patenteres. Der er ingen tvivl om, at der også findes kosttilskud, der er mere eller mindre svindel, for eksempel visse slankemidler, men de er undtagelsen, ikke reglen, og bør ikke føre til en fjernelse af en række værdifulde kosttilskud, hvoraf mange har været kendt og skattet i århundreder verden over. Der findes også god dokumentation for deres virkning, men den anerkendes ikke af styrelserne.

Slut med ytringsfriheden i Danmark

I virkeligheden er lovene så skrappe, at en mængde almindelige fødevarer falder ind under dem. Kaffe har for eksempel en række fysiologiske funktioner og kan lindre og forebygge en række sygdomme. I princippet må kosttilskud gerne sælges, men man må ikke oplyse om deres virkning, og heller ikke hvor man kan købe dem. Oplyser man om dem, bliver man kriminel. Lovgivningen er derfor i stærk modstrid med ytringsfriheden og på kant med Grundloven og menneskerettighederne.

Der er ingen tvivl om, at EU er ved at udvikle sig til en Big Brother, der påvirker den nationale lovgivning massivt. Når det drejer sig om sundhed, er det imod reglerne for medlemskab af EU, hvor sundhed er undtaget, men hensigten helliger midlet. Den hellige medicinalindustri skal beskyttes, og med den eksporten og beskæftigelsen samt skatteindtægterne. Der er penge i det hele, men man overser, at er også er penge i kosttilskud af kvalitet, der også eksporteres i stor stil, men kun hvis de er godkendt i producentlandet.

Sundhed, frihed og ansvar styres af pengestrømmen?

Politikerne må se at få øjnene op for, hvad der sker med sundheden, friheden og ansvaret, og hvor pengestrømmene går hen, både over og under bordet. Danskernes lave middellevetid skyldes ikke mangel på medicin, men mangel på viden om, hvordan man på naturlig måde kan styrke og opbygge sundhed. Vi må også være på vagt over for EU’s indblanding i vores ret til national selvbestemmelse. Vi har brug for et europæisk samarbejde, men ikke for en international magtelite, hvor pengeflow og korruption ikke kan gennemskues i samme grad som i vores eget land. Et gammelt ord siger: ”Bevar mig for mine venner. Mine fjender skal jeg nok klare”.

Vi lever desuden i et land, hvor kun de veluddannede, med evne til at søge og sortere information og viden, eller med pårørende der er læger, kan være sikre på at få en optimal behandling i vores såkaldte sundhedsvæsen (læs sygdomsbehandlingsvæsen). De dårligt uddannede og svage må finde sig i den behandling, de får, ventetider, i ikke at forstå, hvad der bliver sagt, og i at blive forhindret i at tage ansvar og vare på sig selv. Viden om de sundhedsmæssige virkninger af fødevarer og kosttilskud må de ikke få.

18 ud af 100 gamle i Norge dør af den medicin de får - ikke af sygdommen...

Det er et stort problem, at læger ikke som i andre EU-lande bliver undervist i naturlig sundhed, naturmedicin og alternativ eller komplementær behandling. Undervisning om kost, vitaminer, mineraler er ringe og andre kosttilskud kender lægerne ikke. Hvordan kan de så vejlede mennesker om deres egne mulighed er for at opbygge, forbedre og bevare sundheden samt forebygge sygdom med sund kost og kosttilskud, der meget sjældent er skadelige? Uddannelsen centreres om lægemidler, som fylder så meget, at de er blevet en fare for befolkningen. I Norge dør for eksempel 18 ud af 100 gamle på medicinske afdelinger af den medicin, de får, ikke af deres sygdomme.

Ansvaret for sundheden er først og fremmest vores eget. Men der er mange, der kan hjælpe os med at bære ansvaret og at få det omsat til handling med henblik på at opbygge, forbedre og vedligeholde sundheden. Vi er hinandens sundhed. Det betyder, at vi ikke bare kan lægge ansvaret over på andre og sundhedsvæsenet. Fri adgang til kosttilskud af ordentlig kvalitet vil være med til at nedsætte lægesøgning og hospitalisering, der gennem mange år har været stigende og dyrt for samfundet.

Vi må dog ikke se bort fra, at der i ethvert samfund er mennesker, der ikke er i stand til fuldt ud at tage vare på deres egen sundhed, hvad enten det skyldes mangel på viden, evner, sociale problemer, eller at deres bærekraft har været for lille til at klare de belastninger, de er udsat for. Her kan vi ikke bare skubbe ansvaret over på det offentlige og lægge vores medmenneskelige pligter fra os.

Bøger skal brændes, og vi andre skal kriminaliseres...

Viden er en forudsætning for, at man kan tage et ansvar, og vi må derfor alle lære, hvad der er af betydning for sundheden, og fortælle hinanden om det. For at få gode idéer er det godt regelmæssigt at læse noget om sundhed, for eksempel i de mange gode tidsskrifter og bøger om sundhed. Vi må håbe, at de ikke skal brændes alle sammen, fordi de overtræder de EU-inspirerede danske love. Der burde også lægges mere vægt på sundhed i skolen, i medierne og folkeoplysningen.

Gevinsten ved, at man overtager ansvaret for sin egen tilværelse, for sin sundhed og sygdom, er frihed til at gøre de ting, man har lyst til og mener er rigtige for en, og det er vigtigt med uhindret adgang til sunde og uskadelige kosttilskud i mængder, der passer til ens behov. Lovgivningen er med til at spænde ben for sundheden i Danmark.

Læge Carsten Vagn-Hansen
Radiodoktoren.dk

EU’s lægemiddeldefinition, som senest 30-10-2005 skal være implementeret i dansk lovgivning: ”Ethvert stof eller enhver sammensætning af stoffer, der præsenteres som et egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker, eller ethvert stof eller enhver sammensætning af stoffer, der kan anvendes i eller gives til mennesker med henblik på enten at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning, eller at stille en medicinsk diagnose”.

Verdenserklæring om Menneskerettighederne. Artikel 19: ”Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser”.