Printable View
vink11Kan tidligere spiseproblemer med kraftig vektnedgang på kort tid (25 kilo hos barn) påvirke stoffskiftet når kostholdet er normalt igjen??? Jeg bare lurer. Vedkommende er helt frisk fra disse problemene nå og har vært frisk i et par år. Har fått stadig sterkere symptomer på stoffskifteproblemer og har lavt FT4:?:
Det kan de, men med forbehold for "startvægten" og varighed. Hvor længe har spiseforstyrrelsen stået på, Marie? Fra hvilken vægt er hun gået ned med de 25 kg? vink11
Takk for svar:D
Begynte i 12 års alderene og hun gikk ned fra 68 til 43 i løpet av et års tid. Neste året ble hun gradvis bedre og viser ikke tegn på spiseforstyrrelse lengre. Det var en lengre tid med magesmerter og vansker for kroppen med å venne seg til mat igjen og hun var svært selektiv i matveien på grunn av dette. Fikk god oppfølging av ernæringsfysiolog og en mengde kosttilskudd for å tilføre kroppen de vitaminer og mineraler hun manglet. Jeg kan med sikkerhet si at hun ikke har bullimi, har vært oppmerksom på dette. Etter en periode med tendenser til overspising normaliserte det hele seg og hun har hatt et normalt forhold til mat. At hennes nå lave stoffskifte kan ha en sammenheng med dette er bare en tanke jeg har, delvis utledet av bekymring for hva som skjer når hun nå raser opp i vekt. Det er tydelig at dette sliter veldig på henne og hun går opp i vekt hva enn hun gjør. Hun spiser så sunt og normalt, til tross for voldsom slitenhet strever hun seg ut på turer for å være aktiv. Jeg er jo redd for at håpløsheten mht. vekten skal utløse nye spiseproblemer... Tenker jo at mange med lavt stoffskifte må kjenne på håpløshet i forhold til vekt, og som en gjenganger her - liten forståelse fra legestanden.
Marie
Et lille pip fra mig også.
Hvad der har givet din datter for lavt stofskifte er måske ikke sådan at sige, men iflg. nogle kan man få det af sult/under-/fejlernæring. Under alle omstændigheder, hvis der er et problem med for lidt jod, og det vil der vel altid være, hvis man spiser for lidt eller undgår bestemte madvarer. Det er på spil i u-landene, men også en del af et mønster hos stressede mennesker. Jeg har selv muligvis fået for lavt stofskifte på denne måde, da jeg som meget ung under uddannelse kom ud for alt for meget stress af mange slags.
Har man en spiseforstyrrelse, har man vel også under alle omstændigheder både fysisk og psykisk stress? Men hvad der kommer først og sidst, kan vel være svært at sige. Måske kan du/ I have glæde af at læse om binyrerne her på forum.
Jeg har ofte spurgt mig selv, hvad jeg ville stille op, hvis min datter viste tegn på for lavt stofskifte. Jeg ved ikke, om min konklusion interesserer dig, Marie ... Men i hvert fald har jeg besluttet, at jeg ville have testet både selve stofskiftet og binyrerne, for eksempel her:
http://www.scandlab.com/index.html (man sender en urinprøve) eller hos den orthomolekylære læge, som jeg nu om stunder supplerer min fastlæge med. For hos fastlægen får jeg ikke al den hjælp, jeg trænger til.
Den orthomolekylære læge ville formentlig tilbyde pigen for eksempel stofskiftemedicin, og hvis af den syntetiske slags, så nok også et tilskud af t3 eller thyroid, hvilket var de to muligheder, han tilbød mig, og som efterligner kroppen mest. Muligvis støtte til binyrerne.
Ja, som sagt, bare et pip fra mig - i stor solidaritet. Jeg håber virkelig, I finder en god løsning til pigen.
hjerte1 Nielsigne
Jeg er lidt ked af den måde tråden udvikler sig på.... Den begynder handle mere om spiseforstyrrelsen end om Maries spørgsmål: "Kan tidligere spiseproblemer med kraftig vektnedgang på kort tid (25 kilo hos barn) påvirke stoffskiftet når kostholdet er normalt igjen?" Det er ikke fair over for Marie.
Lad os tale om stofskiftet.... xx9
68 kg i 12-års alderen er meget. Ved du, Marie, hvordan det er gået til, at din datter gik så meget op i vægt i barndommen? Har hun spist stort, eller "kom det bare"? 25 kg over normalvægten er altså for meget til at kunne kaldes for "hvalpefedt". Hvor gammel var hun da hun sidst var normalvægtig dengang? Jeg spørger fordi det er slet ikke utænkelig, at hun kunne have udviklet (subklinisk?) hypothyreose allerede inden hun blev teenager og at den strenge diæt hun satte sig selv på kunne have forøget skjoldbruskkirtlens (allerede eksisterende?) underfunktion.Sitat:
Opprinnelig skrevet av Marie
Hvis vi antager at din datter ikke havde problem med skjoldbruskkirtlen før vægttabet - er det altså intenst at tvinge sin krop (hormoner) til at kaste af mere end 1/3 del af kropsvægten når tidshorisonten kun er et år. At hun så kom ned på normalvægten er i denne sammenhæng underordnet. 1/12 del af en 12-årig's liv er "lang tid" for en skjoldbruskkirtel og at mangeårige anorektikeres skjoldbruskkirtler svinder i størrelsen er også overvejende "normalt", men her er et enkelt år ikke længe nok til kirtel-svind, mener jeg.
Jeg tror, at det ikke er til at komme uden om at få målt din datters rT3 (Reverse Triiodothyronine) og FT3 - altså 2 analyser af samme prøve. Hvis din datter havde anoreksi og/eller hvis den endnu ikke er helt "ud af kroppen", vil hendes prøve vise forhøjet (eller højt) Reverse Triiodothyronine (rT3). rT3-reaktionen ophører ikke samtidigt med opghør af spiseforstyrrelse, men fortsætter indtil videre. rT3 er sædvanligvis karakteristisk forhøjet hos anorektikere netop fordi kroppen bruger rT3 til at sætte sig selv i "sparemodus", for at bevare livet trods underernæringen (skrev jeg lidt om her). rT3 er et anti-thyreoideahormon, men det kan altså sammen med T3 (som det tæller sammen med som en sum af) snyde hypofysen til at "tro" at der er det aktive hormon T3 nok i cellerne til energiomsætningen. Resultat: (for) lavt TSH = lavt FT4 = vildledning af læger, der kun sjælden aner hvad rT3 er og hvorfor/hvordan det fungerer i kroppen. Højt rT3 kan sagtens give hypothyreose-symptomer, selv uden hypothyreose.
At skrive meget mere om det før disse to tal foreligger, ville gøre det hele uoverskueligt. Jeg ved heller ikke om det nogensinde kan opklares om din datter havde sub.hypothyreose allerede som barn eller om hendes befindende i dag skyldes hypothyreose sekundær til spiseforstyrrelse. Viser det sig at hendes rT3 er normalt dvs. lavt, kan dette tyde på at hun allerede i forvejen havde lavt stofskifte....
Havde det været mit barn i tilsvarende "tilstand" ville jeg lægge hendes kost om til lavkarbo og opretholde dette kosthold i mindst 4-5 måneder som en slags test. Lavkarbo er ikke nokarbo. Kun alt som bare ligner stivelse og sukker skal 100% væk fra kostholdet inkl. syntetiske sødestoffer. Mælkeprodukter kun fuldfede, syrnede og U-homogeniserede, gode proteiner, gerne 25-30% mere end i normalt kosthold. Hun bør hverken spise lavkalorie, fedtfattigt og saltfattigt, fordi alle disse tre "regimer" forøger rT3 og undertrykker alle kroppens hormonkirtler. Det samme sker ved over-forceret fysisk aktivitet.
Lavkarbo er udpræget energigivende og energien er vedværende idet insulinet holdes i ro. I denne sammenhæng betyder lavkarbo også ro på blodsukkeret, hvilket forhindrer down-perioder i løbet af dagen. Man kan, kort og godt, holde til mere og er mindre træt, selv med hypothyreose. :mrgreen: At det så også løfter humøret gevaldig, er jo en sidegevinst taget i betragtning, at din pige har nok glemt hvordan det er, ikke at være træt hele tiden.
Rigtig god bedring med hende og god Pinse hjerte1
Ikke spørgsmål-relaterede indlæg flyttet til egen tråd Spiseforstyrrelse i Diverse-forummet.Sitat:
Opprinnelig skrevet av Anisa
Har ikke sett denne før nå.
Er enig med Anisa i at spørsmålet som stilles handler om ettervirkningene av en spiseforstyrrelse. Om stoffskiftet derav kan lide, og eventuelt hvor lenge.
Spiseforstyrrelsen er som jeg oppfatter det et tilbakelagt stadie, og jeg vil anta at spørgeren besitter både erfaring og kunnskaper om dette.
Forumet er jo egnet til å kommunisere med mennesker i samme situasjon, og jeg håper noen i lignende situasjon kan dele sine erfaringer med deg.
Mine betenkeligheter blir bare innfall fra meg som jeg vel håper kan støtte, tross alvoret.
Perioden man snakker om er jo sårbar, og det jeg tenker på er om det lave stoffskiftet kan komme fra noe som er målbart i blodprøver.
Har alle de stoffskfitefølsomme blodprøver vært tatt ?
Jeg mener, hvilke er tatt ?
Jeg tenker vel i retning av å feilsøke på vanlig måte - stoffskiftesykdom er det jo ingen som kan gi en god forklaring på forekomsten av, likevel kan det være lettere å finne årsaken etter at man vet hvilken type det er snakk om.
Du nevner lav fT4.
Det er jo kjertelen som produserer dette og det er da naturlig å starte med prøver som kan avsløre hvordan det står til med kjertlen.
TSH, anti-TPO og TRAS.
Resutatet av disse vil kunne peke ut den vidre veien.
Så tror jeg alle håper at du finner ut av det Marie.
Det er forsåvidt et tema sjeldent har vært oppe her på forumet.
Jeg tenker på at det er veldig mange som leser her, men som ikke får set selv til å skrive.
Hvis du orker å skrive litt om det i en egen tråd, ville det være fint.
Men, det er ikke noe press Marie.
Hei igjenvink11
Dette spørsmålet satte tydelig mange følelser og tanker i sving da det har sporet av i mange retninger.
Det hjelper å klarne tankene her inne og jeg er imponert over hvor hjelpsomme, kunnskapsrike og klartenkte dere er - føler selv at jeg er så full av utenkte tanker... Godt å bli opplyst. Får mange AHA opplevelser!
ANISA: Tusen takk for meget opplysende og informativt svar! Ja, kanskje var dette noe som kom før spiseforstyrrelsene da dette med mat og aktivitet alltid har vært et tema - hvorfor hun også veide for mye før spiseforstyrrelsen(var ganske høy også da). Har alltid lagt vekt på å sunn mat og aktivitet slik at vektproblemene egentlig var uforståelige. Stoffskiftet har aldri vært sjekket tidligere. Jeg mener å ha observert at hun ble i stadig dårligere form etter at hun fikk tatt mandlene i høst, men "noe" har det vært lenge før den tid. Tonsillektomien og slappheten kan jo også være noe som kom parallelt? Hadde jo slitt hele høsten med vond hals, dårlig form, skyhøy CRP(160)...
Jeg har allerde kjøpt inn flere bøker om lavkarbo uten å ha gått i gang med diettene(delvis fordi hun akkurat har fått konstantert laktoseintoleranse og vi har brukt tid på å legge om kostholdet i tråd med dette). Vi blir nok å gi lavkarbo et forsøk!
Før vi går veien med alternativ medisin og analyser prøver vi ut fastlegen. Skal dit i morgen og har i allefall fått ide om hvilke suplerende undersøkelser vi skal be om.
Fra før av vet vi at FT4 er på 10, TSH på 1.8 og at blodprosenten er lav. Andre oppfølgende prøver er ikke tatt og heller ikke planlagt. Jeg tenker vi nå bør be om/forlange at følgende prøver tas:
- anti TPO
-Tras
- rT3
- fT3
- jod
- binyrebarkhormoner?
- B12
Er jeg inne på noe her?
Til n`Finn xx8
Hva tenkte du egentlig jeg skulle skrive om? Spiseforstyrrelsen? Tankene rundt dette, vektøkning og lavt stoffskifte? Var litt uklart for meg, bare.Sitat:
Det er forsåvidt et tema sjeldent har vært oppe her på forumet.
Jeg tenker på at det er veldig mange som leser her, men som ikke får set selv til å skrive.
Hvis du orker å skrive litt om det i en egen tråd, ville det være fint.
Men, det er ikke noe press Marie.
Så er jeg litt spent på legetimen i morgen og hvordan vi blir møtt... Møter i alle fall så forberedt som jeg evner!
God natt til dere og igjen, takk!
Ønsker deg lykke til med legetimen Marie :)
Prøvene du nevner er ok i starten. Jeg ville plusset på homosystein.
Undersøklese av binyrefunksjonen gjøres best med et spytt-testkit - man tygger på 4 vatt-tqamponger til faste tider en dag og sender det til labben.
Så tenkte jeg bare på om du hadde overskudd til å skrive om temaet.
Det er tenkelig mange berørte lesere her som ville sette pris på det.
Jeg har egentlig ofte lurt på litt av det samme.
Jeg er nå 22 år. Da jeg var rundt 12 veide jeg 65-66kg, og var overvektig. Jeg gikk i løpet av kanskje et halvt år ned til 49kg ved at jeg knapt spiste noe som helst. Etter dette begynte jeg å bevege meg mer mot normalt spisemønster. Da jeg var rundt 17-18 begynte jeg å slite veldig med at jeg fort gikk opp i vekt. mer og mer og mer. Måtte underspise for å holde meg normal, noe jeg til en grad gjør den dag i dag.
Da jeg var 21 viste det seg at jeg hadde lavt stoffskifte. TSH på 3,4 på sitt høyeste da jeg sjekket, Fritt T3 på 5,3 (ref 3,5-6,5), fritt T4 på 14,3 (ref 11-23).
Har lurt på om jeg forutsaket dette med spiseforstyrrelsene, eller om det ville kommet uansett.
Jeg var ikke veldig aktiv som barn, og overvekten kom nok av dårlig kosthold og lite aktivitet i utgangspunktet.
